Handelsbetingelser for Forandringsværket

Senest opdateret: 18.04.2026

1. Generelle oplysninger

Virksomhedsnavn: Forandringsværket ApS
CVR-nummer: 45 58 49 33
Adresse: Rådhusstræde 15, 1466 København K
E-mail: info@forandringsvaerket.dk
Telefon: +45 28 95 74 24/ +45 53 79 07 70

2. Anvendelse og gyldighed (kun erhvervskunder)

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem Forandringsværket (“vi”, “os”) og kunder (“du”, “kunden”) vedrørende køb og brug af:

  • digitale produkter og digitale værktøjer
  • abonnementer/medlemskaber
  • mødebooking og sparringssessioner
  • workshops og foredrag
  • øvrige konsulentydelser, hvor det er aftalt

Ydelserne udbydes udelukkende til erhvervskunder (B2B). Ved bestilling bekræfter kunden, at købet sker som led i kundens erhvervsvirksomhed, og at kunden ikke handler som forbruger.

3. Ydelser og priser

Forandringsværket tilbyder digitale ydelser, herunder indhold, værktøjer og adgang til platformfunktioner, samt konsulentydelser, herunder sparring, workshops og foredrag.

Priser fremgår af vores hjemmeside, webshop og/eller tilbud.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) ekskl. moms, medmindre andet er angivet. Moms tillægges i checkout og/eller på faktura.

Vi forbeholder os retten til at justere priser og ydelser fremadrettet, dog ikke for allerede indgåede aftaler, medmindre ændringen følger af lovgivning, offentlige afgifter eller væsentlige forhold uden for vores kontrol.

4. Bestilling og aftaleindgåelse

4.1 Bestilling via webshop/platform

Bestilling af digitale produkter og abonnementer sker via vores webshop/checkout på platformen. Aftalen er bindende, når du gennemfører bestillingen og modtager en ordrebekræftelse eller kvittering.

4.2 Bestilling via skriftlig aftale

Bestilling af konsulentydelser, herunder workshop, foredrag eller forløb, kan ske via e-mail eller anden skriftlig aftale. Bestillingen er bindende, når du modtager en skriftlig ordrebekræftelse eller accepterer et tilbud.

5. Betaling

5.1 Betaling via webshop/checkout

Ved køb via webshop betaler du med de betalingsmetoder, som tilbydes i checkout. Betalingskortdata håndteres af betalingsleverandøren. Forandringsværket opbevarer ikke dine kortoplysninger.

5.2 Betaling via faktura (hvis aftalt)

Medmindre andet er aftalt, sker betaling via faktura med en betalingsfrist på 14 dage.

Ved for sen betaling kan vi opkræve renter i henhold til gældende regler samt rykkergebyrer efter renteloven.

5.3 Depositum (større konsulentaftaler)

For større konsulentaftaler kan Forandringsværket kræve et depositum på 30 % af den samlede aftalesum ved bestilling.

5.4 Rykkere, rykkergebyr og inkasso

Ved forsinket betaling kan vi sende rykkere og opkræve rykkergebyr i overensstemmelse med gældende regler, herunder:

  • rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse
  • højst 3 rykkerskrivelser med gebyr for samme krav
  • mindst 10 dages mellemrum mellem rykkere

Kravet kan overdrages til inkasso.

6. Levering

6.1 Digitale produkter og adgang

Digitale produkter leveres som udgangspunkt ved, at kunden får adgang via sin brugerprofil på platformen umiddelbart efter gennemført betaling, medmindre andet er oplyst.

Ved EAN-fakturering gives der dog først adgang, når fakturaen er betalt, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Hvis kunden ikke modtager adgang eller materiale på grund af tekniske fejl, skal dette meddeles skriftligt inden for 7 dage. Herefter vil Forandringsværket enten afhjælpe problemet, gensende/adgangsgive eller tilbyde refusion, hvis levering ikke kan ske.

6.2 Møder og sparring

Møder leveres ved afholdelse på det aftalte tidspunkt. Møder kan afholdes online, for eksempel via Teams, eller efter aftale på anden måde.

7. Abonnementer (forudbetaling – Model A)

7.1 Abonnementsperiode og forudbetaling

Abonnement tegnes for en forudbetalt periode på enten:

  • 12 måneder
  • 6 måneder
  • minimum 1 måned

Den valgte periode fremgår ved køb eller bestilling, og betaling sker forud.

Abonnementsperioder opgøres i hele kalendermåneder fra den dato, hvor købet er foretaget, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.

7.2 Fornyelse

Medmindre kunden opsiger i overensstemmelse med punkt 7.3, fornyes abonnementet automatisk ved udløb af den forudbetalte periode for en ny periode af samme længde til den til enhver tid gældende pris.

Temapakker udløber dog altid efter 6 måneder, medmindre kunden selv aktivt tilkøber en ny periode.

7.3 Opsigelse af abonnement

Abonnement kan opsiges med virkning til den aktuelle forudbetalte abonnementsperiodes udløb, således at abonnementet ikke fornyes.

Opsigelse sker via “Min konto” på brugerens egen profil. Ved særaftaler eller problemer med opsigelse kan Forandringsværket kontaktes på info@forandringsvaerket.dk.

Vi anbefaler, at kunden gemmer kvittering for afsendelse eller anden dokumentation for opsigelsen.

7.4 Ingen forholdsmæssig refundering

Der ydes ikke forholdsmæssig refundering for en igangværende forudbetalt periode, medmindre andet er aftalt skriftligt eller følger af ufravigelig lovgivning.

7.5 Prisændringer (30 dages varsel)

Prisændringer for abonnementer varsles med 30 dages varsel før ikrafttræden og gælder fra næste fornyelse.

Varsling sker via e-mail til den e-mailadresse, kunden har registreret.

7.6 Misbrug, væsentlig misligholdelse og opsigelse uden varsel

Forandringsværket kan suspendere kundens adgang til platformen midlertidigt eller opsige abonnementet med øjeblikkelig virkning, hvis kunden væsentligt misligholder aftalen, herunder hvis kunden:

  • anvender platformen eller ydelserne i strid med deres tilsigtede formål
  • overtræder disse handelsbetingelser
  • overtræder gældende lovgivning
  • misbruger platformen, AI-assistenten eller øvrige ydelser
  • udsætter Forandringsværket, andre kunder eller tredjeparter for sikkerhedsrisici, driftsforstyrrelser eller anden væsentlig belastning

Hvor det efter Forandringsværkets vurdering er rimeligt, vil kunden få mulighed for at bringe forholdet i orden inden for en passende frist, før opsigelse sker. Dette gælder dog ikke, hvis overtrædelsens karakter, omfang eller risiko gør øjeblikkelig suspension eller opsigelse nødvendig.

Ved opsigelse efter denne bestemmelse har kunden ikke krav på hel eller delvis refundering af allerede fakturerede eller betalte beløb for den igangværende abonnementsperiode, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Forandringsværket kan desuden uden varsel suspendere adgangen til platformen, hvis det er nødvendigt af hensyn til drift, sikkerhed, undersøgelse af formodet misbrug eller beskyttelse af Forandringsværket, andre kunder eller tredjeparter.

8. Afbestilling og ændringer

8.1 Afbestilling af individuelle sparringssessioner

Afbestilling af individuelle sparringssessioner skal ske skriftligt senest 24 timer før aftalt tidspunkt. Ved senere aflysning faktureres fuld pris, eller der ydes ikke refundering.

8.2 Afbestilling af workshops og foredrag

Afbestilling af workshops og foredrag skal ske senest 7 dage før afholdelse. Ved senere afbestilling faktureres 50 % af prisen.

Ved afbestilling mindre end 48 timer før afholdelse faktureres fuld pris.

Ændringer i tid og sted kan alene ske efter nærmere aftale og afhænger af kapacitet og planlægning.

9. Ingen fortrydelsesret (B2B)

Da ydelserne sælges til erhvervskunder, ydes der ikke fortrydelsesret, medmindre dette er aftalt skriftligt.

10. Brugeransvar og acceptabel brug

Kunden må ikke dele login med andre eller forsøge at omgå adgangskontrol, sikkerhed eller betalingsflow.

Kunden er ansvarlig for at sikre, at egne enheder, netværk og adgang til platformen anvendes forsvarligt.

Kunden må ikke bruge platformen, herunder AI-assistenten og øvrige digitale funktioner, til:

  • ulovlige formål
  • behandling, indsættelse, upload eller deling af personoplysninger i strid med gældende databeskyttelsesregler
  • krænkende, skadelig eller vildledende adfærd
  • forsøg på at kompromittere platformens drift, sikkerhed eller tilgængelighed
  • brug, der er i strid med platformens tilsigtede formål eller disse handelsbetingelser

Misbrug kan medføre midlertidig suspension eller opsigelse af konto og/eller abonnement uden varsel og uden refundering i overensstemmelse med punkt 7.6.

11. AI-assistent (vejledende funktion) og transparens

Forandringsværkets AI-assistent er en støttefunktion, som giver vejledende svar. Svar kan være ufuldstændige, upræcise eller fejlbehæftede.

Brug af AI-assistenten er underlagt særlige vilkår, som fremgår af Brugsvilkår for anvendelse af AI-sparringspartner.

11.1 Ingen samtalehistorik hos Forandringsværket

Forandringsværket gemmer ikke chatindhold, herunder spørgsmål og svar, som samtalehistorik i vores egne systemer.

Vi kan gemme begrænsede tekniske driftsdata, for eksempel tidspunkt, statuskoder, fejlkoder og request-id, til brug for stabil drift, sikkerhed og fejlfinding, uden at logge selve prompt eller svar.

11.2 Tredjepartsbehandling (AI-leverandør)

Ved brug af AI-assistenten overføres brugerinput og nødvendig systemkontekst til OpenAI via API med henblik på inferens, det vil sige automatisk tekstgenerering.

OpenAI behandler oplysninger som databehandler i henhold til indgået databehandleraftale og alene med henblik på levering af tjenesten.

Der oprettes ikke vedvarende samtalehistorik hos OpenAI som led i standarddriften. OpenAI kan som led i drift, sikkerhed og misbrugsforebyggelse midlertidigt opbevare indhold i sikkerhedslogs i overensstemmelse med deres gældende dokumentation og vilkår.

Nærmere oplysninger om behandlingen fremgår af privatlivspolitikken.

11.3 Kundens ansvar (persondata og brug)

Kunden bør ikke indsætte følsomme personoplysninger i AI-assistenten, herunder for eksempel CPR-numre, helbredsoplysninger, bankoplysninger eller andre fortrolige oplysninger, medmindre der foreligger et dokumenteret og lovligt behandlingsgrundlag, og løsningen er indrettet hertil.

Kunden har selv ansvar for, hvordan AI-svar anvendes, herunder beslutninger, vurderinger og handlinger, der træffes på baggrund af sådanne svar.

AI-svar udgør ikke juridisk, økonomisk, HR-faglig eller anden professionel rådgivning, medmindre dette udtrykkeligt er aftalt som en særskilt ydelse.

11.4 AI-transparens (EU AI Act – fra 2. august 2026)

Vi gør det tydeligt i brugergrænsefladen, når du interagerer med et AI-system, og når indhold er AI-genereret, hvor det er relevant.

Senest fra 2. august 2026 vil vi opfylde de relevante transparenskrav efter EU AI Act, herunder de krav der måtte gælde for vores løsning og dens anvendelse.

Du kan læse mere om vores interne principper og praksis under Etik, AI og kurateret viden.

12. Behandling af personoplysninger og databehandleraftale (B2B)

For oplysninger om, hvordan vi behandler personoplysninger som dataansvarlig, henviser vi til vores privatlivspolitik.

12.1 Rollefordeling ved kundens brug

Hvis kunden eller kundens brugere indtaster, uploader eller på anden måde behandler personoplysninger via platformen, er udgangspunktet følgende:

  • Kunden er dataansvarlig for de personoplysninger, kunden vælger at behandle via platformen, og kunden er ansvarlig for behandlingsgrundlag, oplysningspligt, hjemmel, dataminimering, sletning mv.
  • Forandringsværket er databehandler for kunden i det omfang, vi behandler sådanne personoplysninger på kundens vegne som led i leveringen af platformen eller de aftalte ydelser

Den konkrete rollefordeling afhænger af den faktiske brug og den konkrete ydelse.

12.2 Databehandleraftale

Hvis Forandringsværket fungerer som databehandler for kunden, indgår parterne en databehandleraftale (“DPA”).

DPA’en og tilhørende bilag regulerer blandt andet behandlingsformål, instruks, sikkerhed, fortrolighed, underdatabehandlere, overførsler, bistand, revision og sletning.

Hvis der er modstrid mellem databehandleraftalen og disse handelsbetingelser for så vidt angår behandling af personoplysninger på kundens vegne, har databehandleraftalen forrang.

Supporthenvendelser kan indeholde personoplysninger, som behandles i henhold til privatlivspolitikken og eventuelt den indgåede databehandleraftale.

13. Immaterielle rettigheder og brugsbegrænsninger (licensmodel A)

Alt indhold, der leveres af Forandringsværket, herunder digitale værktøjer, procespakker, videoer, skabeloner, foredrag, workshops, tekster, modeller og andet materiale, er beskyttet af ophavsret og øvrige immaterielle rettigheder.

Kunden får en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig og tidsbegrænset brugsret til internt brug i kundens virksomhed, så længe kundens abonnement er aktivt eller i det omfang, det følger af den konkrete aftale.

Ved ophør af abonnement eller adgang skal kunden ophøre med at anvende materiale og funktioner, der er gjort tilgængelige som del af abonnementet, herunder slette eventuelle kopier og downloads fra abonnementet, medmindre andet er aftalt skriftligt eller følger af præceptiv lovgivning.

Materiale må ikke kopieres, distribueres, offentliggøres, bearbejdes, videresælges, sublicenseres eller på anden måde gøres tilgængeligt for tredjemand uden Forandringsværkets forudgående skriftlige tilladelse.

14. Ansvarsbegrænsning

Forandringsværket er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste, tab af goodwill, tab af forventet besparelse eller andre afledte økonomiske konsekvenser af brugen af vores ydelser.

Vi yder rådgivning og sparring baseret på bedste praksis og vores faglige vurdering, men kunden er selv ansvarlig for implementering, beslutninger og resultater, herunder brug af digitale værktøjer og AI-assistentens svar.

Forandringsværket er ikke ansvarlig for tab af data, uautoriseret adgang, nedetid eller andre sikkerhedsbrud forårsaget af eksterne angreb, tredjepartsfejl eller tekniske fejl, medmindre der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed fra Forandringsværkets side.

Forandringsværkets samlede ansvar kan i enhver situation ikke overstige det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse i de seneste 12 måneder forud for ansvarspådragelsen, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

15. Force majeure

Forandringsværket er ikke ansvarlig for forsinkelser, manglende levering eller manglende adgang, som skyldes forhold uden for vores rimelige kontrol, herunder, men ikke begrænset til:

  • naturkatastrofer, pandemier, krig, terror eller myndighedsindgreb
  • elnedbrud, servernedbrud eller omfattende tekniske fejl
  • cyberangreb, datanedbrud eller sikkerhedsbrud
  • leverandørsvigt, transportforstyrrelser eller materialemangel
  • strejker, lockout eller andre arbejdsmarkedsforstyrrelser

Så længe force majeure-situationen består, er Forandringsværket fritaget for sine forpligtelser i det omfang og så længe hindringen varer.

16. Ændringer af betingelser

Vi kan opdatere handelsbetingelserne ved ændringer i ydelser, platform, leverandører, sikkerhedsforhold eller lovgivning.

Den til enhver tid gældende version vil være tilgængelig på vores hjemmeside og/eller platform.

Ved væsentlige ændringer varsler vi kunden via e-mail med rimeligt varsel, inden ændringerne træder i kraft.

17. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne søges først løst i mindelighed.

Hvis dette ikke er muligt, afgøres tvisten efter dansk ret med værneting ved Københavns Byret.